Historiske klip, Zoo motorbane mv.

En tur igennem zoologisk have i 1966, beskrevet af Torben da han gik i 9. klasse.

Vejle Zoo

I min barndom, var Vejle Zoologiske have et sted jeg kom næsten dagligt.

Jeg elskede at gå rundt bland de mange dyr, og følte at jeg var ”dus med dyrene”

Her er en lille beretning om, hvordan jeg havde det blandt de mange spændene dyr,

Desværre er der ikke meget tilbage, der relaterer til Vejle Zoo, men jeg prøver at tage jer med en tur rundt.

Haven åbner i 1958

Vejle Zoo ejedes af Jacob Hansen og blev drevet uden offentlig støtte.

Jacob Hansen startede med en zoologisk have i 1947 i Nykøbing Falster, men i 1958 købte han det kendte Trædballehus og området omkring Himmelpind. Dermed var det meningen at dyrene skulle flyttes til Vejle.

Inden dette blev gjort, skulle der anlægges bure, grotter og huse til dyrene. Der skulle anlægges kloaker og afløb fra ce kilder, der flere steder udspringer af skrænterne, men desværre var dette vand ikke i stand til at dække havens forbrug af friskt vand, og da vandværket ikke var i stand til at pumpe vand op i de 90 meter høje skrænter, var det nødvendigt selv at foretage boringer, for at forsyne haven med rigeligt friskt vand.

Der havde før krigen været en mindre dyrehave, men den var så slemt medtaget, at den ikke kunne bruges, så det hele måtte bygges op fra grunden. Det var et stort og vanskeligt arbejde, og da haven har nogle høje skrænter og mange hårnålesving måtte materialet omlades i havens egne køretøjer og køres rundt i meget små mængder, men disse vanskeligheder blev overvundet og en dag sidst i maj var haven klar til indflytning.

Det var et stort og besværligt arbejde, men Falks redningskorps påtog sig at flytte dyrene. Dette arbejde skete uden større uheld. Der var dog optræk til den helt store katastrofe, da buret med de 2 løver (Henrik og Pernille) væltede, men buret holdt og løverne kom heller ikke noget til.

Pinsedag den 25. maj 1958 blev haven åbnet for publikum (fra 1959 og årene fremefter havde jeg årskort til Vejle Zoo og kom der derfor næsten dagligt) og havde løbende stigende besøgstal.

Vi tager en tur rundt i haven:

I indgangspartiet var der kiosk og spilleautomater, hvor indsatsen var 10 øre og max gevinst 10 x 10 øre.

I nærheden af indgangen er der voliere med mange forskellige fugle. Det, der først tiltrækker sig opmærksomhed er de store Araer, det næste er vel den hvide Kakadue (Koggi) der er tam og kan tale. Når der står nogen og kigger på den, kan den finde på at sige ”poppedreng ha sukker”, så går gæster hen i kiosken og køber en pose med sukker. Når de så giver den et stykke sukker, smider den det på jorden. Når jeg er derude, køber jeg er stykke lakrids til den, og når jeg så kommer hen til buret kalder jeg på den, og når den ser jeg lakrids kommer den farende, men den får det ikke, før den har sagt ”værsgo Koggi” .

Der er også nogle parakitter og mindre papegøjearter.

Der er også volierer, bygget op i en skrænt, hvor der er fasaner, mange forskellige fugle og en samling klippeduer. Klippeduerne er er stamform for alle tamduer. Den holder i modsætning til alle andre duer ikke til i træerne, men søger sin yngleplads på klipperne, bl.a. yngler de i stort tal ved engelske og færøske kyster.

I et bassin i nærheden gik 2 flotte brillepingviner, som var kommet fra antarktisk, de døde desværre af nogle forgiftede sild.

Aberne er vel nok de dyr, der tiltrækker sig den største opmærksomhed. Da aberne ikke er nogle af de fredeligste dyr, er der ofte et lille slagsmål blandt dem. ”Sjovest” er det når de 3 brunbavianer slås. Det foregår gerne på den måde, at 2 af dem, sidder oppe på bjælken og piller hinanden, mens de 3. sidder på jorden. Når den så får øje på en af halerne, som hænger ned fra bjælkerne, tager den sig en gyngetur i halen. Det er ikke noget at sige til, at den ulykkelige abe giver nogle skrig fra si, der kan høres i hele haven, men få minutter efter, er de bedste venner igen.

Heldigvis er det ikke i alle bure, der er slagsmål, for der er et bur, hvor der er en abe som er alene, SOFUS, det er en meget skikkelig abe, der også er ”tam”, og når der bliver kaldt på den. Vender den sig om, for at se, om det er en den kender, hvis ikke, går der meget nødig hen til vedkommende, medmindre man har noget at lokke med, f.eks. is, nødder, flødeboller o. lign.. Men hvis det er en den kender, kommer den straks farende, sætter sig op ad tremmerne og vil gerne kløes bag øret.

Rent boligmæssigt har aberne det godt, selvom burene er små. Der er indlagt centralvarme i deres huse, så de altid kan sidde lunt og tørt, (det er en af betingelserne for, at man kan holde aber i fangenskab. Fugtighed og træk, kan let få dem til at bukke under for sygdom, især for lungebetændelse og tuberkulose.

Kænguruer findes i flere forskellige arter og størrelser, men de hører alle hjemme i Australien og de o kringliggende øer. Kænguruerne er meget vanskelige at holde i vores fugtige klima, da de er født til at leve i et tørt klima, og er derfor ikke modstandsdygtige overfor sygdomme som lungeorm, leverikter og strålesvamp. I Vejle Zoo er kænguruindhegningen anlagt i det mest solrige hjørne af haven, undergrunden er meget sandet og dyrene har adgang til et tørt og opvarmet hus. Dyrene er af arten Bennets kænguru, det er den race, der trives bedst i fangenskab. De er købt i Whipsnada Zoo i London. Dyrene trives tilsyneladende godt, der blev købt 2, og nu er der 7.

I søløvebassinet (75.000 liter vand) tumlede søløven Max sig, og hver dag fortærede den 10-15 kg sild. Den blev i 1959 fløjet til Vejle zoo fra Californien. Den var en enspændernatur og flere forsøg på at sætte den sammen med andre søløver er mislykkedes. Den døde desværre sammen med pingvinerne, da den havde fået af samme sending forgiftede sild.

De brune bjørne er havens stolthed. Der er i bjørnegrotten siden 1957 i alt født 19 unger. Den gamle hunbjørn ”Lulu” , der er født i Finland og hendes mage ”Koko”, der også er født i Finland. Lulu har fire gange født 3 eller 4 unger, hvilket er ret usædvanligt, da brunbjørne normalt kun får 1 eller 2 unger. Også Lulus datter Lisa har fået 3 unger. Ungerne fødes i vinterhiet i midten af januar måned. 3 måneder efter begynder de at gå ud af grotten, sammen med moderen. Bjørnene får under hvert andet år, og det år hunnen har unger, må hannen gå i en grotte for sig selv, ellers dræber den ungerne. Vejle Zoo har solgt bjørneunger til Norge, Sverige og Sydamerika.

En zoologisk have uden løver vil være utænkelig og Vejle Zoos stolthed er ”Henrik og Pernille”. Det siges at Henrik var Danmarks flotteste hanløve.  Løverne har flere gange fået unger. Buret er ikke det største løvebur der bygget.

Vildsvinene var tidligere ret almindelige i Danmark men må nu betragtes som uddød. De findes dog enkelte steder i Jylland, kommet herop fra Tyskland, hvor de er ret almindelige. Vildsvinet er et nat dyr, der sover i granskovene og først om natten går de på jagt efter mad ude på markerne, hvor de undertiden volder stor skade. Vildsvinene er også repræsenteret af en ejendommelig race, som hedder Pekarier, også kaldet navlesvin. Pekarier er Sydamerikansk vildsvin.

Lamaerne kan betragtes som sydamerikanske bjergkameler. Andelsbjergenes lastdyr. De er meget hårdføre, har noget fint kød og en varm uld. De eer lige så uundværlige for en peruaner, so rensdyr er for laplænder. Vejle Zoos lamapar er født i Ålborg Zoo i 1960.

Af kameler har Vejle Zoo 2, nemlig ”Scot og Susan, født i 1960 og 1961. Kameler er meget hårdføre og hører hjemme på Centralasiens stepper og bjerge.

Vejle Zoo har også indiske vandbøfler, som bruges som trækdyr i Ægypten, Indien og Kina.

Ved siden af vandbøflerne går der nogle yakokser, som hører hjemme i det tibetanske højland og de tibetanske bjergbønder bruger dem som malke-slagtedyr og som last og ridedyr.

Ponyerne er også i Vejle Zoo blevet meget populære hos de mindre børn. I Vejle Zoo er der en samling shetlandsponyer, so hver år får 2 -3 føl.

Æslet er også et meget populært dyr, og Vejle Zoo har 2 af racen.

Længere fremme på vores tur finder vi 2 mankefår, som er et stort og nøjsomt vild får, der hører hjemme i Nordafrika.

I en indhegning under Himmelpind er der en samling skruehornfår, som hører hjemme i Ungarn. Disse dyr er let genkendelige på deres proptrækkerlignende horn.

Sikahjorte er der 2 af i Vejle Zoo. De er indført fra Japan og har efterhånden formeret sig til en betydelig flok i de danske skove.

På vejen ned til udgangspunktet kommer vi til bjerggederne som går sammen med nogle hedefår og nogle alpegeder. Disse får har det dejligt på de hjemlige skrænter. En lille sød historie er bjerggeden Inger, der helst ville færdes uden for indhegningen.

Vaskebjørnene er en sjov dyreart, so er udbredt i hele Nordamerika. Dyrene er meget renlige, for hver gang de får noget spiseligt, bliver det vasket grundigt, før det fortæres.

Vejle Zoo har også 2 af verdens eneste vilde hundeart, nemlig dingoen, der er det eneste større rovdyr i Australien.

De sidste dyr vi mangler at hilse på, er marsvinene, der går i en lille indhegning ved startstedet.

Efter rundturen i haven mangler vi kun det flotteste ved Vejle, vi skal op på Himmelpind. Der er en stor sten, som ikke er en sten, men ligner en sten. Her har vi en storslået udsigt over Vejle.

Stenen er rejst af spillemanden på trædballehus, Frederik Iversen, og han lod følgende vers indhugge i stenen.

Vil du kvæge sjæl og sind

Se dig ud fra himmelpind

Eng og skov og by og fjord-

Dejlig er Guds grønne jord

Eksamensopgave fra 9. klasse 1966

Nyboesgades Skole, Vejle

Torben Lindskjold